Personal Stuff

En af de der svære beslutninger

Jeg er færdig med min uddannelse som International Handelsøkonom til Januar og kommer helt sikkert til med stolthed at kunne sige jeg har en AP Degree in Commerce Management. Det har været to fantastiske år som bare er fløjet afsted, jeg har mødt de to sødeste piger og virkelig fået noget ud af at gå tilbage på skolebænken. Dengang tilbage i 2012 da jeg sagde mit faste job op for at rejse og begynde at studere igen var det noget af det nemmeste jeg længe har gjort, jeg var SÅ klar til at der skulle ske noget nyt og at jeg skulle videre.

Min plan har længe været at jeg skulle læse en PBA i International Handel og Marketing når jeg var færdig med min nuværende uddannelse. Men nogle gange ændrer ens ønsker og planer sig jo, og jeg har længe gået og overvejet frem og tilbage om jeg skulle læse de sidste 1,3 år eller jeg skulle gå ud og finde mig et job og få startet min karriere. Jeg synes dette valg er rigtig svært og specielt fordi at der er så mange andre ting i mit liv som jeg også gerne vil. Jeg har som mange af jer måske har læst været sammen med min kæreste i over 9 år, vi har boet sammen i tre og når man er i midten af 20’erne så sker der noget i ens liv – eller det gør der i hvert fald i vores liv. Vi er ligesom nået til det punkt hvor vi gerne vil videre, vi vil gerne i gang med at starte vores liv sammen, opbygge vores familie. Vi er dog begge enige om at vi vil have vores helt eget sted at bo inden vi skal stifte familie, vi vil også begge to gerne være færdige med vores uddannelse, det sidste er vi dog kommet så langt i beslutningen om at det ikke behøver være sådan. Men når man har valgt at tage to uddannelser som stadig kun giver en helt almindelig SU så er tingene rigtig svære hvis man også gerne vil købe et sted at bo.

For lige at komme tilbage på sporet, så handler det her om at jeg, nu nok er kommet frem til at læse de sidste 1,3 år også. Selvom jeg rigtig gerne vil en masse ting netop nu så vil det også være så meget federe at have den ekstra uddannelse med i bagagen og derefter kunne gøre lidt mere hvad man ønsker. Når jeg er færdig i Marts 2016 så vil jeg trods alt kun være 26 og Daniel vil kun have et enkelt år tilbage på sit studie, ting der helt sikkert hjælper os noget mere på vej end hvis vi gør tingene overilet nu.

Jeg glæder mig rigtig meget til at læse og har egentlig hele tiden glædet mig, jeg elsker at tilegne mig ny viden og ved jeg kommer til at være så meget mere attraktiv og klar til at starte en ny karriere til den tid. Hele puslespillet med familie, hus og job er noget jeg synes er svært og endda ingen jeg overhovedet selv står i det. Så stor kado til den der får det til at se så enkelt og nemt ud. Nu kan man synes det virker tidligt at ville have børn allerede men der hvor jeg kommer fra er det mere normalt at få børn i starten af 20’erne end sidst.

Det blev pludselig en lang smøre om andet end bare uddannelse, men det kunne være ret interessant at vide hvordan får i det til at hænge sammen, eller har det aldrig været et problem for jer?

Reklamer

10 ting du ikke vidste om mig

De sidste par dage har jeg ikke lige fået lagt noget op til jer, da der har været så meget. Jeg kæmper stadig meget med min hovedopgave og den vil også komme til at præge mig de næste halvanden måneds tid. Denen gang skal det handle om noget jeg altid selv elsker at læse på andre blogs, nemlig deres: ”10 ting du ikke vidste om mig”. Så jeg tænkte at det kunne være sjovt selv at sende sådan en ud i universet. Men det er altså nemmere sagt end gjort og jeg bruge ret lang tid på det i går. Men her er den altså

1; Jeg er allergisk over for en del ting; Græs, Birk, Pollen, Nødder, Avocado, Fersken og Nektariner. Som oftest ses det på at jeg er snottet og træt, men ved fødevarer får jeg læber som Anni Fønsby eller Linse Kessler, og en hals der snor sig sammen.

2: Jeg elsker en rød bøf, jeg elsker at spise ude og når vi gør får jeg næsten altid en bøf.

3: Jeg har haft bøjle på som voksen, jeg havde en skæv fortand som jeg har været ked af i rigtig mange år, og har gået flere gange til tandlæge og endda haft min gamle bøjletandlæge til at kigge på den. Til sidst fik jeg nok og fandt en klinik i København der tilbød det jeg ville have og efter 6 måneder med en næsten usynlig togskinne sidder de nu sindssygt flot.

4: Jeg elsker Is, jeg vil til hver en tid have en is, fremfor alverdens slik og søde sager. Specielt skildpadde is og bananasplit er mine favoritter.

5: Første gang jeg var ude at flyve var i 2012, da jeg fløj alene til USA. Mine forældre er ikke særlig gode til sprog og jeg har derfor aldrig været på ferie i udlandet, bortset fra Sverige og Norge. Det var en stor oplevelse for mig, og min selvtillid steg en hel del over at gøre det selv.

6: Jeg er reagensglasbarn . Meget simpelt, min mor kunne ikke få børn og efter at mine forældre havde været sammen i 12 år fik de mig i tredje og sidste forsøg. Jeg er derfor også enebarn på min mors side.

7: Jeg drikker ikke sodavand, og har ikke gjort det i over et år. Det er fantastisk og jeg har slet ikke lyst til sodavand af nogen slags. Jeg har hele mit liv drukket meget vand og er det jeg drikker mest, jeg er meget sær med mine drikkevaner og jeg drikker f.eks. heller ikke mælk og kun 1 særlig juice.

8: Jeg spiser ikke fisk, det er til gengæld noget jeg gerne ville lære, en dag.

9: Jeg har stået på ski siden jeg var 15/16 år gammel. Jeg elsker at stå på ski og er normalt afsted hvert eneste år i uge 2. Jeg har mine egne ski og støvler og jeg føler mig virkelig fri og slipper alle tanker når man løber ned af pisterne. En ekstra lille bonus er at jeg har fejret min egen fødselsdag 7 gange i træk i Norge. Da jeg har fødselsdag 10 Januar, og det som oftest ligger i uge 2. For mig er det også derfor først rigtig fødselsdag når det sner og jeg kan stå på ski. Når vi er afsted er det derfor også tradition for at der er boller og lagkage om eftermiddagen.

10: Jeg har ikke særlig mange veninder, jeg er ikke typen der er god til at skabe venner og jeg holder derfor ekstra meget fast på de få jeg har. Min bedste veninde har jeg f.eks. kun kendt i 7 år.

Håber i syntes det var sjovt, og det er nok ikke sidste gang 🙂

Når tingene bliver sat i perspektiv

I morges på vej på arbejde da jeg næsten var fremme og jeg kørte ind i den sidste rundkørsel oplevede jeg noget man bestemt ikke har lyst til at være en del af, nemlig en trafikulykke. Der var en ung kvinde der blev kørt ned af en bil, som simpelthen ikke havde set hende. Det er jo blevet ret mørkt om morgenen efterhånden og hun havde ikke lys på og desværre heller ikke nogen cykelhjelm. Og jeg kom kørende netop som hun blev ramt. Det første jeg gjorde var jo at køre ind til siden og løbe ud til den stakkels pige der lå der midt på kørebanen og var så chokeret. Heldigvis var jeg ikke den eneste der stoppede så udover mig selv og manden der fik ramt hende var der pludselig også fire andre mennesker – Når man ser sådan noget tænker man ikke så langt men man reagerer bare, og efter jeg havde set til kvinden skyndte jeg mig at ringe 112 og få fat på en ambulance. Heldigvis kom både politi og ambulance rigtig hurtigt og de tog sig så af trafikken som lidt i 8 om morgenen i et knudepunkt er ret voldsom. Og da kvinden lå midt på kørebanen og vi ikke ville flytte hende var det rart de kom så hurtigt.

Politiet var enormt søde og roste os alle sammen for at vi havde taget os så godt af kvinden, støttet hendes hoved og ikke flyttet hende. Vi havde skyndt os at finde en jakke at lægge over hende så hun ikke frøs og hev en paraply frem så hun ikke blev plask våd af al regnen. Da de kørte afsted med hende og vi kunne køre videre, kom chokket. Man tænker ikke i situationen men efterfølgende bliver man noget rystet. Da jeg kom på arbejde sad jeg helt og rystede og oplevelsen sidder i mig endnu. Det kan godt være lidt svært at koncentrere sig efterfølgende, specielt fordi man også er nysgerrig efter hvordan hun mon har det.

Politiet har efterfølgende ringet til mig, da jeg var hovedvidne til denne ulykke for at få flere detaljer på plads, og kunne heldigvis oplyse mig lidt mere om kvindens tilstand.

Er rigtig glad for det er fredag og weekend så man kan komme hjem og komme sig oven på chokket. Heldigvis har jeg nogle gode kollegaer som spurgte meget ind til det og tog sig lidt af mig lige efter.

Jeg synes det er vigtigt at man husker at tænke sig om når man bevæger sig ud i trafikken og tage ansvar, både for sig selv men ligeså meget for alle andre. Denne kvinde kører nok med cykelhjem resten af sit liv, pga. dette. Og det burde alle andre jo også. Noget andet betjenten fortalte var også at det var vigtigt man ikke flyttede personen og de oplevede mange der tog dem ind i sin egen bil, og Falck kunne altså godt finde på at klippe taget af for at få personen ud, så det skal man IKKE gøre.

En helt anden ting jeg synes er rigtig vigtig er at man tager ansvar og stopper når man oplever sådan noget. Som sagt tænkte jeg slet ikke, jeg reagerede bare og det synes jeg er sindssygt vigtigt at man gør – også hvis man oplever det på gaden at folk falder om.

Oven på dette, håber jeg trods alt i alle sammen får en dejlig weekend.

9 år

Udover at tilbringe min weekend i sommerhus i Rågeleje var søndag også en hel særlig dag for mig og Daniel. Vi havde nemlig 9 års dag – 9 år! Det er simpelthen så vildt men også lidt uvirkeligt.

Allerede lørdag ved midnatstid kom Daniel listende ind i soveværelset med den største buket blomster, chokolade og karklude. Han har ekstrem dårlig humor, deraf karkludene. Ham og hans ven havde tidligere på aftenen været ude og gå en tur og de havde diskuteret lidt om hvad han skulle gøre med hensyn til at vi havde 9 års dag, samtidig med at de havde passeret en have fyldt med blomster, hvor de simpelthen gik ind og spurgte om de måtte købe en buket – tilfældigvis solgte den ældre dame buketter og bandt en flot buket af hendes haveblomster.

wpid-img_20140921_123640.jpg

Sådan en start er altid god – da vi kom hjem fra sommerhuset om eftermiddagen besøgte vi mine forældre og min mor gav mig også blomster det var dog på grund af min eksamen i torsdags.

Derefter kørte vi kort ud til nogle venner lige og sagde hej og derefter hentede vi noget afsted mad og da vi så havde spist ryddede jeg lidt op efter jeg tidligere blot havde parkeret alting fra bilen i stuen. Og der sidst på aftenen kom en af Daniels venner, og han havde også blomster med da han simpelthen synes det var så imponerende med de 9 år – sikke en god ven altså!

wpid-dsc_0617.jpg

Søndag var en travl men hel igennem skøn dag. 9 år er utroligt og vi startede ud med blot at være skolekærester i en alder af 15 år. Hvad der er mere imponerende synes jeg selv er at jeg ind imellem stadig får et sug i maven som var jeg 15 år igen og nyforelsket.

wpid-img_20140808_100724.jpg

Forr mig er kærligheden altså størst af alt ❤

For at det ikke skal blive alt for rosenrødt kan jeg lige fortælle at jeg gav Daniel et gavekort til træ top klatring på Gisselfeld Gods, nærmere betegnet her. Noget jeg tror der bliver vildt fedt og sjovt at lave sammen.