Interior Design

Snapshots

Så er jeg ved at være frisk igen og klar med et indlæg til jer, denne gang fra vores hjem

Jeg synes det kunne være hyggeligt at invitere jeg indenfor i vores stue, vi bor i en lejlighed hvor stue og køkken går i et, og hvor der er skråvægge derfor er det også begrænset hvor mange steder man kan sætte nips og andre personlige ting, men jeg synes nu vi bor meget hyggeligt alligevel. Mange af de ting vi har i vores hjem har en særlig betydning, jeg fik fx. Kay Bojesen Aben da jeg blev udlært i 2011, kobberstagen har min far lavet til mig og vores billedvæg er fyldt med både personlige billeder og prints. Samtlige af de opsatser vi har hængende over vores billedvæg har Daniel selv skudt.

DSC_0812

DSC_0807

DSC_0894

DSC_0813

DSC_0899

DSC_0898

DSC_0901

DSC_0900

DSC_0896

Reklamer

Kähler Lagersalg

For en lille stykke tid siden ringede en af mine veninder og spurgte om jeg ikke ville med til Kählers lagersalg. Jeg bor en halv times tid fra Næstved hvor de holdte lagersalg, hvilket de faktisk gjorde over fire dage, fra torsdag til søndag. Vi var deroppe om fredagen ca. halv 7 om aftenen og det var noget af det nemmeste i forhold til parkering, kø osv. Min veninde havde været deroppe tidligere men opgav hurtigt da der var ventetider på 2 1/5, 2 og 1 1/5 times kø – det er i hvert fald ikke noget for mig. Men der om aftenen var det helt perfekt og der var SÅ meget tilbage.

Jeg synes faktisk deres koncept omkring lagersalget er super godt, fordi der er minimum 50 % og op til 70 % rabat på varerne derudover lukker de kun 50 kunder ind af gangen således at man ikke maser hinanden og har ro til at kigge varerne – sikkert også for at man ikke får ødelagt deres varer. Det er 2. sorterings varer men der var virkelig mange fine ting. Og der var rigtig meget af alting og de fyldte løbende op både hver dag og vidst nok også i løbet af dagen. Jeg fandt i hvert fald en masse ting jeg egentlig ikke havde noget behov for.

Det jeg gik efter var frokost tallerkener og morgenmadsskåle. Jeg ville også rigtig gerne have nogle flere termokopper, men lige på det punkt var Daniel ikke enig. Jeg købte fire tallerkener til 200 og morgenmadsskåle var der desværre ikke flere af da vi kom.

Så købte jeg de to fineste vaser i mini format og alm. (str.) i sådan en fin Aqua blå/grøn farve, den lille gav jeg 75 kr. for og den store 150 kr. Det synes jeg faktisk er ret okay priser. Normal prisen er nemlig 175 og 299 Kr.

DSC_0823

DSC_0819

DSC_0817

DSC_0809

DSC_0832

Derudover købte jeg en rigtig fin vase for min mor som kostede 200 og jeg er ikke helt sikker på om den koster 399 eller 499 normalt, men stadig en god pris.

Der var selvfølgelig en del af varerne du godt kunne se var 2. sortering, primært på at farven var ”gledet” ud, der var hakker eller pletter af maling, striberne var forskellige eller farverne var en ”forkert” farve, men alt i alt var mange af varerne i rigtig god stand.

Jeg købte også nogle enkelte julegaver men af frygt for at folk læser med her så må i vente med at se hvad det er.

Bolig Ønsker

Godmorgen, på en grå og kold mandag morgen. Efter en skøn og hyggelig weekend tænker jeg det er rart at kunne starte mandagen med at give et indblik i vores bolig.

Vi bor i en lille lejlighed på 60 m2, men som egentlig er rigtig godt udnyttet da vi selv har bygget den. Den ligger dog på første sal og hos os er der skråvægge, det begrænser rigtig mange ting. Jeg bor også sammen med en mand som har en helt klar mening om hvad han synes er pænt og grimt og vi har langt fra samme smag i mange ting. Derfor begrænser mine boligønsker sig ofte til ønsker og bliver desværre sjældent en realitet. Men netop denne lampe har jeg gerne ville have længe og det er noget vi egentlig begge synes er pænt.

Jeg synes en lyskæde giver et rigtig hyggeligt lys og da vi kun har to loftlamper så bliver der enten meget lyst eller meget mørkt, hvor denne her kunne give stuen noget helt andet.

Happy Lights lyskæden er næppe en nyhed men jeg synes den er rigtig flot. Hvis man ser bort fra farverne ligner den jo godt nok noget jeg også havde da jeg var teenager, hvis bare jeg havde beholdt alle dem. Jeg drømmer især om  den her, Winther udgaven som vil passe rigtig flot ind hjemme hos os og som jeg regner med at købe så vi kan bruge den her i efteråret og vinteren.

Happy Lights Winter

 

IKEA Favoritter

Jeg elsker IKEA, mest af alt fordi jeg bliver så inspireret af at gå derinde. Det jeg dog hader ved IKEA er alle dem der skubber og at det næsten er umuligt at komme derfra uden at købe noget. Heldigvis skal jeg køre relativ langt for at komme i IKEA, så når jeg skal er det fordi der er noget bestemt jeg skal købe. Pt. Drømmer jeg om at udskifte vores puder da de er lidt slidte i betrækket. Disse fire er dem jeg sværmer mest omkring og synes de alle sammen gør sig ret godt, prisen er også til at have med at gøre og jeg kan derfor nemmere skifte ud løbende.puderting 2

Pude med prikker 79 ,- Aflang pude 69 ,-

Hvid pude med mønster 49 ,-  Navy pude med mønster 79 ,-

Hvid kop med streger 15 ,-  Hvid kop med blomster 39 ,-

Gulvtæppe fra PS 2014 599 ,-  Sengetøj fra PS 2014 149 ,-

Derudover kunne jeg godt tænke mig det her gulvtæppe fra deres PS 2014 kollektion, samt sengetøjet. Det meste af vores sengetøj er fra IKEA, da jeg synes det er rigtig godt, holder flot og så er det billigt. Forleden fandt jeg ud af at vi kun havde 4 kopper tilbage, da vi flyttede ind havde vi omkring 12 af Kählers termokrus som bestemt ikke er billige, men de er enten gået i stykker eller også er de blevet væk (dvs. Daniel har enten smidt dem væk eller glemt dem et eller andet sted) Så nu tænker jeg at jeg bare køber nogle billige krus indtil videre, da jeg heller ikke rigtig kan finde nogle kopper jeg er særlig vilde med andre steder.

Må se at få slæbt en veninde med så vi kan komme afsted og få købt lidt nyt til hjemmet.