Food

Mad i ugens løb

Så blev det alligevel Tirsdag før jeg fik lagt sidste uges madplan op,  men sådan er det nogle gange – tiden løber indimellem fra en. Desværre er jeg endnu ikke blevet en haj til at huske at tage billeder af maden, men her kommer den altså alligevel.

Mandag: Pasta med oksekøds tern, frisk pasta, bacon, cocktailpølser og fløde

Tirsdag: Rester

Onsdag: Indbagt svinemørbrad med pikantost, champignonger og seranoskinke

Torsdag: Madpandekager med oksekød og grønt

Fredag: Rester

Lørdag: Pigemiddag

Søndag: Pizza fra den lokale pizzamand

Vi havde en meget uopfindsom og travl uge, Daniel var ikke hjemme mange af hverdagsaftenerne og derfor spiste jeg alene og det gjorde at det enten bare blev rester eller noget nemt.

Den indbagte svinemørbrad er faktisk en opskrift fra de meget dygtige og opfindsomme piger fra Twin Food. Om Lørdagen var jeg oppe hos en veninde der hvert år den 4 okt. holder Lyserød Lørdag ligesom resten af landet og derfor fik vi alverdens lækre sager.  Søndag var både jeg selv og Daniel vildt kvæstede og det eneste vi gad var at bestille hos Pizzamanden.

Reklamer

Mad i ugens løb

Det med madplaner er noget jeg rigtig gerne vil og ofte laver jeg også en plan, men det er så svært at få den til at holde stik. Enten har vi pludselig lavet en aftale eller også er Daniel ikke hjemme for at spise – mange ting som disse gør at de sjældent bliver helt overholdt. Jeg er ikke selv super opfindsom så vi får ofte det samme, specielt kylling får vi flere gange om ugen. Men jeg tænker det kunne være meget sjovt hver søndag lige at lægge ud hvad vi har fået af spise i ugens løb. Så kan det være jeg bliver bedre til at variere vores mad. Så allerede på Søndag får i en ny omgang “Mad i ugens løb”

Mandag: Krebinetter, med kogte kartofler og gulerødder

Tirsdag: Flæskesteg hos mine forældre med kartofler, brun sovs og blandet grønt

Onsdag: Kyllingefilet lavet i ovn, med hjemmelavede kartoffelbåde med alm og søde kartofler samt råkostsalat med grønt

Torsdag: Kalve steaks med ovn kartofler og salat

Fredag: Hjemmelavet pizza med skinke, oksekød og bacon

Lørdag:

Søndag: Kyllingefilet med ovn kartofler og salat.

Lørdag var lidt speciel da vi begge lavede en masse ting hver for sig. Jeg kørte min mormor til og fra fødselsdag og Daniel var på Jagt og fik derved en stor og lidt sen frokost hvilket gjorde han ikke var sulten til aften. Jeg var faktisk for engang skyld heller ikke sulten så vi fik ingenting til aften.

Kagebagning

Hver fredag på arbejdet spiser vi morgenmad sammen i afdelingerne, i fredas var det min tur og traditionen tro er der kage på bordet. Jeg kan nu bedre lide at bage min egen kage fremfor at købe en. Den kage jeg bager mest herhjemme er banankage. Så jeg tænkte jeg ville dele min opskrift med jer – normalt bager jeg den i en springform men da det er noget nemmere at transportere muffins med på arbejde, blev det sådan denne gang.

wpid-dsc_0652.jpg

Ingredienser:

175 g. mel

150 g. sukker

3 æg

1 tsk. bagepulver

100 g. smør

½ dl. mælk (Jeg bruger nogle gange lidt mere, vurderer min dej lidt fra gang til gang.

½ tsk. stødt ingefær

2 modne bananer (Afhænging af str. bruger jeg gerne 3 da den bliver mere svampet)

1 tsk. vaniljesukker (eller mere 😉 )

 

Man pisker æg og sukker luftigt og moser sine bananer og kommer dem op i. Så smelter man smørret og putter det i sammen med mælken. De tørre dele sigtes sammen og røres i dejen.

Den skal bages ved 175 grader

Springform: i ca. 45 min.

Muffins form: ca. 20 min.

wpid-dsc_0664.jpg

wpid-dsc_0665.jpg

wpid-img_20140925_201615.jpg