Everyday life

Sidste arbejdsdag og Black Friday

Igår havde jeg sidste arbejdsdag på mit praktiksted, en dejlig dag med en fin afsked og hygge med gode kollegaer der helt klart vil blive savnet. Nu er næste skridt fuld fokus på opgaveskrivning og aflevering 12. December. På vej hjem fra arbejde rundede jeg lige mit tidligere job, nemlig ToysRus for lige at købe en julegave. Folk går jo helt fuldstændig amok over det der Black Friday. Det var nogenlunde til at komme rundt i butikken som ligger i nærheden af et storcenter og omringet af Elgiganten og andre store forretninger. Det var helt sindssygt med mennesker og jeg droppede hurtigt at tage i storcenter hvor der ellers er Late Night. Planen var så at både aftenen og hele lørdagen skulle gå med at skrive opgave. Men jeg var så sindssyg træt at jeg indtil kl. halv ti i går aftes sad i sofaen og sumpede. For derefter at køre med Daniel et hurtigt smut i Imerco i vores lille by som også have Late Night. Jeg købte to Julegaver. FEDT.

Idag endte jeg med at bruge hele formiddagen på at gøre rent og så derefter købe lidt flere julegaver.

Nu er jeg klar til at skrive opgave, i hvert fald de næste to timer inden vi skal på besøg hos vennepar og deres datter til mad.

God lørdag aften derude, her er lidt i kan hygge jer på den er enormt godt lavet.

Når tingene bliver sat i perspektiv

I morges på vej på arbejde da jeg næsten var fremme og jeg kørte ind i den sidste rundkørsel oplevede jeg noget man bestemt ikke har lyst til at være en del af, nemlig en trafikulykke. Der var en ung kvinde der blev kørt ned af en bil, som simpelthen ikke havde set hende. Det er jo blevet ret mørkt om morgenen efterhånden og hun havde ikke lys på og desværre heller ikke nogen cykelhjelm. Og jeg kom kørende netop som hun blev ramt. Det første jeg gjorde var jo at køre ind til siden og løbe ud til den stakkels pige der lå der midt på kørebanen og var så chokeret. Heldigvis var jeg ikke den eneste der stoppede så udover mig selv og manden der fik ramt hende var der pludselig også fire andre mennesker – Når man ser sådan noget tænker man ikke så langt men man reagerer bare, og efter jeg havde set til kvinden skyndte jeg mig at ringe 112 og få fat på en ambulance. Heldigvis kom både politi og ambulance rigtig hurtigt og de tog sig så af trafikken som lidt i 8 om morgenen i et knudepunkt er ret voldsom. Og da kvinden lå midt på kørebanen og vi ikke ville flytte hende var det rart de kom så hurtigt.

Politiet var enormt søde og roste os alle sammen for at vi havde taget os så godt af kvinden, støttet hendes hoved og ikke flyttet hende. Vi havde skyndt os at finde en jakke at lægge over hende så hun ikke frøs og hev en paraply frem så hun ikke blev plask våd af al regnen. Da de kørte afsted med hende og vi kunne køre videre, kom chokket. Man tænker ikke i situationen men efterfølgende bliver man noget rystet. Da jeg kom på arbejde sad jeg helt og rystede og oplevelsen sidder i mig endnu. Det kan godt være lidt svært at koncentrere sig efterfølgende, specielt fordi man også er nysgerrig efter hvordan hun mon har det.

Politiet har efterfølgende ringet til mig, da jeg var hovedvidne til denne ulykke for at få flere detaljer på plads, og kunne heldigvis oplyse mig lidt mere om kvindens tilstand.

Er rigtig glad for det er fredag og weekend så man kan komme hjem og komme sig oven på chokket. Heldigvis har jeg nogle gode kollegaer som spurgte meget ind til det og tog sig lidt af mig lige efter.

Jeg synes det er vigtigt at man husker at tænke sig om når man bevæger sig ud i trafikken og tage ansvar, både for sig selv men ligeså meget for alle andre. Denne kvinde kører nok med cykelhjem resten af sit liv, pga. dette. Og det burde alle andre jo også. Noget andet betjenten fortalte var også at det var vigtigt man ikke flyttede personen og de oplevede mange der tog dem ind i sin egen bil, og Falck kunne altså godt finde på at klippe taget af for at få personen ud, så det skal man IKKE gøre.

En helt anden ting jeg synes er rigtig vigtig er at man tager ansvar og stopper når man oplever sådan noget. Som sagt tænkte jeg slet ikke, jeg reagerede bare og det synes jeg er sindssygt vigtigt at man gør – også hvis man oplever det på gaden at folk falder om.

Oven på dette, håber jeg trods alt i alle sammen får en dejlig weekend.

Weekend

Åh, hvor har jeg glædet mig til weekenden, sidste weekend var vi jo i sommerhus og hvorend det var fedt fløj weekenden også afsted og jeg var slet ikke motiveret for at møde op på arbejde i mandags. Nuvel, det skal man jo. Lige nu sidder jeg herhjemme og slapper af, venter på maden er færdig. Når vi har spist dribler vi ind til min mormor med lidt rester fra nogle lækre kager jeg bagte igår aftes til mine kollegaer. God aften og så vender jeg tilbage i løbet af weekenden 🙂

image