Forfatter: mettemoerup

TV Serier del 2

Her kommer anden del af ”TV serier”, første del kan du finde her.

girl movie

Grey’s Anatomy – Jeg har synes jeg selv set mange afsnit og mange sæsoner – men ikke dem alle. Jeg kørte lidt død i det til sidst og har holdt en lang pause. Men nu her til vinter tænker jeg at jeg vil køre videre. Universet på hospitalet er vildt spændende synes jeg, intrigerne gør det bare mere sjovt – men selve grundlaget med sygdommene og diagnoserne er det der fanger mig aller mest.

Gossip Girl – Jeg har selv de første par sæsoner på DVD men kunne ikke vente på at se resten så jeg fandt dem på nettet. Det her er min ultimative pige serie, jeg er helt VILD med hvordan de opfører sig, fører sig frem og kludrer rundt i alting. Det her med at have så mange penge at man kan gøre som man vil er noget jeg tror fanger rigtig mange mennesker. De forskellige karakterer synes jeg også bliver spillet rigtig godt, mine favoritter er nok de primære hovedpersoner: Chuck, Nate, Serena og Blair. Det gør det selvfølgelig ikke bedre af at jeg synes Chuck og Nate ser ekstrem godt ud, og det der med mænd i jakkesæt, kan virkelig gøre mange kvinder blød i knæene.

Sex and the City – Her er vi ude I en serie som jo også er legendarisk og som jeg ikke synes man kan komme udenom når man snakker pigeserier. Hele serien er FANTASTISK, og jeg synes ikke det blev mindre dårligt at de to efterfølgende film som jeg slugte råt. Her er vi jo ude i venskaber, sex og mode, og hvor er det også bare en god kombination.

How I Met Your Mother – Jeg startede med at se serien da jeg var I Canada tilbage I ’12. Jeg har endnu ikke set den hele og kørte også her død lidt over halvvejs. Men jeg synes serien er sjov og det er klart også en jeg skal se resten af på et tidspunkt.

Jeg er vilde med de her serier hvor man bliver suget ind I et univers, og hvor der er gode præstationer I skuespillet. Grey’s Hvide verden, Gossip Girl, Sex and the City er jo primært pigeserier hvilket bland andet også er derfor jeg har set dem uden Daniel. How i Met Your Mother er mere en serie for begge køn men Daniel synes mest af alt at serien var plat.

Reklamer

Essie – Not Just A Pretty Face

For noget tid siden skulle vi til barnedåb og jeg var på jagt efter en neglelak der var meget afdæmpet og som passede til min blazer. Jeg faldt for denne her fra Essie som hedder; Not Just A Pretty Face. Jeg synes altid det er svært at vurdere når man står i butikken om den nu er pæn når den kommer på. Men jeg er ret vild med den her og det meste af tiden ser det slet ikke ud som om jeg har noget på neglene men alt afhængig af hvordan lyset falder så er den altså lyserød med hint henaf beige. I får ikke lige noget billede af den på da jeg pt. døjer med nogle frygtelige negle og neglebånd.

DSC_0903

DSC_0907

Pakkekalender

Det er efterhånden ved at være en del år siden jeg sidst fik en pakkekalender. Jeg har tilgengæld de sidste mange år givet mine forældre en, enten min far eller min mor. I år har mig og min mutti lavet en pakke kalender til min far. Jeg kørte hjem til dem her til morgen og gav min far hans pakkekalender. Han er den mest taknemmelige mand jeg kender og der skal ikke særlig meget til for at gøre ham glad.

Der var en masse forskelligt i hans gaver, men alt sammen noget han kan bruge. Weekendgaverne er lidt større og dyrere end resten af ugens løb, han får bland andet en skjorte, biografbiletter, Wulffmorgenthaler kalender, en lampe, en termokande og andet. Hverdags ting kan være alt fra en kløpind til noget slik, håndvarmere, strømper og en cykellygte. Det er også lidt forskelligt gang fra gang hvordan de får gaven. De fleste år har den været bundet fast på deres trappe, sidste år stod min mors på deres skænk da tingene var lidt for tunge til at hænge. Og i år har min far fået dem i en stor plastikkasse som samtidig var 1 december gaven. Derefter kommer de op og stå på en skænk.

foto

wpid-wp-1417422110496.jpeg

wpid-wp-1417422514964.jpeg

Udover at min far fik en pakkekalender havde jeg købt en Johan Bülow Lakrids Chokolade julekalender til min mor. Hun blev vildt overrasket og meget glad.

wpid-wp-1417422129749.jpeg

wpid-wp-1417422133081.jpeg

Jeg selv fik også en julekalender, omend jeg godt vidste det da jeg havde hjulpet min mor med at bestille den. Jeg har glæder mig til at åbne den og generelt se den live, da jeg synes den er vildt flot lavet. Den er fra Ciaté og hverdag fyldt med en neglelak.

DSC_0909 DSC_0911

DSC_0913

DSC_0914

DSC_0916

Sidste arbejdsdag og Black Friday

Igår havde jeg sidste arbejdsdag på mit praktiksted, en dejlig dag med en fin afsked og hygge med gode kollegaer der helt klart vil blive savnet. Nu er næste skridt fuld fokus på opgaveskrivning og aflevering 12. December. På vej hjem fra arbejde rundede jeg lige mit tidligere job, nemlig ToysRus for lige at købe en julegave. Folk går jo helt fuldstændig amok over det der Black Friday. Det var nogenlunde til at komme rundt i butikken som ligger i nærheden af et storcenter og omringet af Elgiganten og andre store forretninger. Det var helt sindssygt med mennesker og jeg droppede hurtigt at tage i storcenter hvor der ellers er Late Night. Planen var så at både aftenen og hele lørdagen skulle gå med at skrive opgave. Men jeg var så sindssyg træt at jeg indtil kl. halv ti i går aftes sad i sofaen og sumpede. For derefter at køre med Daniel et hurtigt smut i Imerco i vores lille by som også have Late Night. Jeg købte to Julegaver. FEDT.

Idag endte jeg med at bruge hele formiddagen på at gøre rent og så derefter købe lidt flere julegaver.

Nu er jeg klar til at skrive opgave, i hvert fald de næste to timer inden vi skal på besøg hos vennepar og deres datter til mad.

God lørdag aften derude, her er lidt i kan hygge jer på den er enormt godt lavet.

Mandag Morgen

Jeg vågnede i morges og kunne ikke forstå hvorfor mit vækkeur ringede så tidligt på en søndag. Realiteten ramte mig dog hurtigt og det hjalp ikke just på humøret at finde ud af det var mandag.
Daniel og hans familie tog til Sverige i fredags og jeg var således efterladt derhjemme da jeg hellere ville fokusere på min eksamensopgave. Fredag aften tog jeg så over og lavede mad til mine egne forældre og hyggede med dem om aftenen. Lørdag spiste jeg morgenmad med mine forældre inden først min ene veninde kom for at lave opgave og derefter den anden veninde lidt senere. Så både hele lørdag og søndag sad jeg klistret til min computer med fuld fokus på at skrive. Lørdagen indeholdt dog en del mere snak end søndag.
Og sådan blev det åbentbart mandag, idag har jeg startet min sidste uge på mit praktiksted og det føles nu noget sørgmodigt.

Håber ikke jeg vågner i morgen og tror det er mandag, sådanne dage skal man ligesom kun have en af 🙂 God mandag.

TV serier

Hjemme hos os har vi ikke nogen TV Kanaler, vi ser DR1 via internettet og har tidligere også haft en TV2 Play konto. De sidste to år har vi til gengæld haft en Netflix konto og de sidste par måneder også en Viaplay konto.

Vi ser rigtig mange serier, og knap så mange film. Viaplay kontoen bruger vi primært til når vi skal nogle steder hvor der ikke er noget WIFI. Jeg har specielt brugt det på mine rejser med firmaet til flyveture og de små pauser på hotel værelset. Men det jeg ville sætte fokus på i dette indlæg var TV serier, for som sagt har vi set en del.

boy movie

Sons of Anarchy – SOA har helt klart været vores favorit fra start, vi har været helt opslugte af serien og har endda investeret I sæsonerne på DVD da vi ikke kunne se dem hurtigt nok. Jeg elsker universet og har egentlig altid været meget fascineret af den hårde måde at leve på. Jeg er dybt imponeret af skuespillerne, jeg synes de er intet mindre end geniale. Jeg var i dyb krise da Opi døde og igen her i sæson 6, specielt afslutningen var virkelig hård. Jeg glæder mig som et lille barn til at se den sidste sæson og hvordan den slutter.

Friends –  Her har vi at gøre med en serie jeg kan blive ved og ved med at se. Det er ikke så længe siden vi så den igen her hjemme på DVD, og jeg griner lige meget hver gang og kan også snart mange af de forskellige sætninger. Jeg synes ikke der er så meget at sige andet end jeg synes det er genialt. Det der også er ved serien er at der er en karakter til mange forskellige mennesker, nogle holder af Joey og andre af Monica – den fanger meget bredt.

House of Cards – Den her serie blev slugt helt råt og set på ganske kort tid herhjemme. Universet her er som i mange andre meget specielt og fyldt med intriger og magtkampe. Jeg synes præstationerne er uden sammenligning, derudover synes jeg også den er filmet rigtig godt. Den var et stort hit herhjemme.

Tudors – Vi har netop afsluttet denne serie. Serien om Henrik d. 8 og hvordan han regerede landet og hans interne forhold. Serien giver et klart billede af en mand der er dybt sindssyg når han gang på gang må finde en ny kone. Til sidst føles den en smule langtrukken men helt igennem en rigtig interessant og lærerig serie, som jeg også synes bliver spillet rigtig godt.

Fortsættelse følger, hvor jeg vil sætter fokus på lidt mere pigeprægede serier og en enkelt som min kæreste bestemt ikke delte min interesse for.

Snapshots

Så er jeg ved at være frisk igen og klar med et indlæg til jer, denne gang fra vores hjem

Jeg synes det kunne være hyggeligt at invitere jeg indenfor i vores stue, vi bor i en lejlighed hvor stue og køkken går i et, og hvor der er skråvægge derfor er det også begrænset hvor mange steder man kan sætte nips og andre personlige ting, men jeg synes nu vi bor meget hyggeligt alligevel. Mange af de ting vi har i vores hjem har en særlig betydning, jeg fik fx. Kay Bojesen Aben da jeg blev udlært i 2011, kobberstagen har min far lavet til mig og vores billedvæg er fyldt med både personlige billeder og prints. Samtlige af de opsatser vi har hængende over vores billedvæg har Daniel selv skudt.

DSC_0812

DSC_0807

DSC_0894

DSC_0813

DSC_0899

DSC_0898

DSC_0901

DSC_0900

DSC_0896

Ønsker 2014

Jeg er typen der altid er ude i god tid med mine ønsker både til jul og fødselsdag og jeg har også altid mange ønsker, vi snakker en A4 side, og gerne med lille skrift.

Jeg er meget kræsen med mine ønsker og derfor skriver jeg også altid meget nøje ned hvad jeg ønsker mig og vedlægger billeder så folk kan se hvad det er jeg ønsker mig. Jeg går ind i perioder med hvad jeg ønsker mig og nogle år er det meget film og serier, det har efterhånden skiftet efter der er kommet flere og flere streaming tjenester, hvorimod andre år er det meget tøj. Specielt her nu hvor jeg er på SU går jeg meget op i at få fyldt op på tøj og beauty fronten.

I år ønsker jeg mig et kamera fra Olympus, et nyt objektiv til mit nuværende kamera og et nyt Ipad itui. Jeg ønsker mig et klassisk ur med sort læderrem, og nogle unikke smykker fra Handcraftedcph, derudover nogle flere hverdagsbluser og nogle flotte blå skjorter til mine fremtidige kontordage, jeg elsker kontorlooks. I min beautyverden, ønsker jeg mig treatment og protection fra Purely Professional, samt renseprodukter fra Rudolph Care og Pudderdåsernes Musthave. Udover disse ønsker jeg mig også gavekort til H&M, vores lokale storcenter og Vero Moda som er et af mine favorit steder at handle.

På den mere praktiske side ønsker jeg mig også en ny gryde fra Eva Trio og et saltkar fra Le Cruset, men snedig som jeg er, har jeg puttet dem på vores fællesønsker 😉

Julegaver

Jeg har ikke linket til noget denne gang, men hvis i vil vide hvor jeg har fundet tingene så spørg endelig! Håber mine julegave ønsker anno 2014 kunne være til lidt inspiration for andre end bare mig og min familie

 

Ugens musiknumre

Så er det fredag, jeg har ligget syg hele ugen og heldigvis havde jeg et par indlæg klar jeg bare kunne sende afsted til jer. Som jeg fortalte i sidste uge vil jeg begynde at lave disse indlæg hver fredag. Så her har i denne uges musik, det er ikke hvad jeg var lyttet til fordi jeg har ikke kunnet klare andet end min dyne og serier i tv. Men jeg synes de her er skønne sange.

Indianer – Barbara Moleko

Clemens – Øjenåbner

Walk – Kwabs

 

God Fredag Aften til jer derude 🙂