Måned: september 2014

De Urørlige

I går aftes sad vi og surfede lidt rundt på Viaplay for at finde en god film at se, vi faldt over De Urørlige som vi flere gange er blevet anbefalet men aldrig lige har fundet tiden til at se. Men hvor er jeg glad for at vi valgte at se den. Filmen er bygget op på virkelige hændelser og handler om Philippe der er bundet til sin kørestol og 24 timers pleje da han blev lam efter en paraglidning ulykke, han leder efter en ny medhjælper til at tage sig af ham og ved et tilfælde dukker Driss op for at få en underskrift han kan aflevere på bistandskontoret og sige han har søgt jobbet, så let synes Philippe nu ikke han skal slippe og gir ham en prøveperiode som medhjælper. Man følger så hvordan Driss skal tage sig af Philippe som udover at være lam er stinkende rig, men Driss er ikke sådan lige til både fordi han kommer fra et helt andet samfund men også fordi han tager pis på alt og alle, også Philippe. De udvikler et meget nært venskab, så nært at da Philippe en dag synes de har arbejdet sammen længe nok og Driss derfor stopper, ender det med at Philippe går i kulkælderen, han vil ikke spise og vil ikke have hjælp af nogen. Det ender med at Driss bliver tilkaldt for at snakke med Philippe – Slutningen synes jeg i selv skal se.

 

De Urørlige

Filmen er fransk, noget jeg normalt ikke rigtig gider se – men her betyder det ikke noget for historien, filmen er derudover meget humoristisk og Driss tager rigtig meget pis på Philippes handicap, hvilket også gør deres forhold meget mere jordnært. Jeg synes den er rigtig smuk lavet, lyden passer rigtig godt ind i alle scener og både Omar Sy (Driss) og François Cluzet (Philippe) spiller meget overbevisende.

Jeg er vild med autentiske film og denne ligger klart på min personlige liste over gode film. Jeg tænker det kunne være sjovt at lave lidt film tema og vil derfor komme med mine anbefalinger på gode film over det næste stykke tid.

 

Mad i ugens løb

Det med madplaner er noget jeg rigtig gerne vil og ofte laver jeg også en plan, men det er så svært at få den til at holde stik. Enten har vi pludselig lavet en aftale eller også er Daniel ikke hjemme for at spise – mange ting som disse gør at de sjældent bliver helt overholdt. Jeg er ikke selv super opfindsom så vi får ofte det samme, specielt kylling får vi flere gange om ugen. Men jeg tænker det kunne være meget sjovt hver søndag lige at lægge ud hvad vi har fået af spise i ugens løb. Så kan det være jeg bliver bedre til at variere vores mad. Så allerede på Søndag får i en ny omgang “Mad i ugens løb”

Mandag: Krebinetter, med kogte kartofler og gulerødder

Tirsdag: Flæskesteg hos mine forældre med kartofler, brun sovs og blandet grønt

Onsdag: Kyllingefilet lavet i ovn, med hjemmelavede kartoffelbåde med alm og søde kartofler samt råkostsalat med grønt

Torsdag: Kalve steaks med ovn kartofler og salat

Fredag: Hjemmelavet pizza med skinke, oksekød og bacon

Lørdag:

Søndag: Kyllingefilet med ovn kartofler og salat.

Lørdag var lidt speciel da vi begge lavede en masse ting hver for sig. Jeg kørte min mormor til og fra fødselsdag og Daniel var på Jagt og fik derved en stor og lidt sen frokost hvilket gjorde han ikke var sulten til aften. Jeg var faktisk for engang skyld heller ikke sulten så vi fik ingenting til aften.

Bolig Ønsker

Godmorgen, på en grå og kold mandag morgen. Efter en skøn og hyggelig weekend tænker jeg det er rart at kunne starte mandagen med at give et indblik i vores bolig.

Vi bor i en lille lejlighed på 60 m2, men som egentlig er rigtig godt udnyttet da vi selv har bygget den. Den ligger dog på første sal og hos os er der skråvægge, det begrænser rigtig mange ting. Jeg bor også sammen med en mand som har en helt klar mening om hvad han synes er pænt og grimt og vi har langt fra samme smag i mange ting. Derfor begrænser mine boligønsker sig ofte til ønsker og bliver desværre sjældent en realitet. Men netop denne lampe har jeg gerne ville have længe og det er noget vi egentlig begge synes er pænt.

Jeg synes en lyskæde giver et rigtig hyggeligt lys og da vi kun har to loftlamper så bliver der enten meget lyst eller meget mørkt, hvor denne her kunne give stuen noget helt andet.

Happy Lights lyskæden er næppe en nyhed men jeg synes den er rigtig flot. Hvis man ser bort fra farverne ligner den jo godt nok noget jeg også havde da jeg var teenager, hvis bare jeg havde beholdt alle dem. Jeg drømmer især om  den her, Winther udgaven som vil passe rigtig flot ind hjemme hos os og som jeg regner med at købe så vi kan bruge den her i efteråret og vinteren.

Happy Lights Winter

 

Kagebagning

Hver fredag på arbejdet spiser vi morgenmad sammen i afdelingerne, i fredas var det min tur og traditionen tro er der kage på bordet. Jeg kan nu bedre lide at bage min egen kage fremfor at købe en. Den kage jeg bager mest herhjemme er banankage. Så jeg tænkte jeg ville dele min opskrift med jer – normalt bager jeg den i en springform men da det er noget nemmere at transportere muffins med på arbejde, blev det sådan denne gang.

wpid-dsc_0652.jpg

Ingredienser:

175 g. mel

150 g. sukker

3 æg

1 tsk. bagepulver

100 g. smør

½ dl. mælk (Jeg bruger nogle gange lidt mere, vurderer min dej lidt fra gang til gang.

½ tsk. stødt ingefær

2 modne bananer (Afhænging af str. bruger jeg gerne 3 da den bliver mere svampet)

1 tsk. vaniljesukker (eller mere 😉 )

 

Man pisker æg og sukker luftigt og moser sine bananer og kommer dem op i. Så smelter man smørret og putter det i sammen med mælken. De tørre dele sigtes sammen og røres i dejen.

Den skal bages ved 175 grader

Springform: i ca. 45 min.

Muffins form: ca. 20 min.

wpid-dsc_0664.jpg

wpid-dsc_0665.jpg

wpid-img_20140925_201615.jpg

IKEA Favoritter

Jeg elsker IKEA, mest af alt fordi jeg bliver så inspireret af at gå derinde. Det jeg dog hader ved IKEA er alle dem der skubber og at det næsten er umuligt at komme derfra uden at købe noget. Heldigvis skal jeg køre relativ langt for at komme i IKEA, så når jeg skal er det fordi der er noget bestemt jeg skal købe. Pt. Drømmer jeg om at udskifte vores puder da de er lidt slidte i betrækket. Disse fire er dem jeg sværmer mest omkring og synes de alle sammen gør sig ret godt, prisen er også til at have med at gøre og jeg kan derfor nemmere skifte ud løbende.puderting 2

Pude med prikker 79 ,- Aflang pude 69 ,-

Hvid pude med mønster 49 ,-  Navy pude med mønster 79 ,-

Hvid kop med streger 15 ,-  Hvid kop med blomster 39 ,-

Gulvtæppe fra PS 2014 599 ,-  Sengetøj fra PS 2014 149 ,-

Derudover kunne jeg godt tænke mig det her gulvtæppe fra deres PS 2014 kollektion, samt sengetøjet. Det meste af vores sengetøj er fra IKEA, da jeg synes det er rigtig godt, holder flot og så er det billigt. Forleden fandt jeg ud af at vi kun havde 4 kopper tilbage, da vi flyttede ind havde vi omkring 12 af Kählers termokrus som bestemt ikke er billige, men de er enten gået i stykker eller også er de blevet væk (dvs. Daniel har enten smidt dem væk eller glemt dem et eller andet sted) Så nu tænker jeg at jeg bare køber nogle billige krus indtil videre, da jeg heller ikke rigtig kan finde nogle kopper jeg er særlig vilde med andre steder.

Må se at få slæbt en veninde med så vi kan komme afsted og få købt lidt nyt til hjemmet.

Weekend

Åh, hvor har jeg glædet mig til weekenden, sidste weekend var vi jo i sommerhus og hvorend det var fedt fløj weekenden også afsted og jeg var slet ikke motiveret for at møde op på arbejde i mandags. Nuvel, det skal man jo. Lige nu sidder jeg herhjemme og slapper af, venter på maden er færdig. Når vi har spist dribler vi ind til min mormor med lidt rester fra nogle lækre kager jeg bagte igår aftes til mine kollegaer. God aften og så vender jeg tilbage i løbet af weekenden 🙂

image

Rågeleje del 2

Da vi var i Rågeleje i weekenden havde jeg mit gode kamera med og tog nogle ret fine billeder i området. Jeg synes selv de er blevet rigtig gode og ligner ikke just noget fra midten af september, men det kan i jo selv vurderere. Der er ret mange billeder, så vær forberedt på billedbogs scenarie 😉

DSC_0640

DSC_0641

DSC_0651

DSC_0642

DSC_0650

DSC_0648

DSC_0652

DSC_0647

DSC_0659

DSC_0654

DSC_0660

DSC_0658

DSC_0653

image

Winter preparation

Det her med efterår er noget jeg ret godt kan lide, og det har jo været det flotteste vejr her til eftermiddag, selvom det har været køligt. Specielt i morges kunne jeg tydeligt mærke det var efterår, jeg frøs helt vildt på vej til arbejde hvilket gav god mening da det jo kun var 4 grader.  Nå, men det her skal handle om mine vinterforberedelser. Og jeg er egentlig typen der altid er ude i sidste øjeblik som ofte også er for sent, i hvert fald når det gælder vinter frakker, vinterstøvler og faktisk også badetøj.

I år er det anderledes, jeg har nemlig allerede købt min vinter jakke og jeg har også fundet de vinter støvler jeg skal have.

Jeg har egentlig ledt længe efter en jakke, specielt fordi jeg i januar smed min gamle vinterjakke ud som var virkelig slidt og grim efterhånden. Jeg havde besluttet mig for at jeg ikke ville bruge så mange penge på det i år som forrige år, så jeg har kigget mange steder og faldt for to uger siden over en jakke fra ONLY til 559, en pris som jeg egentlig synes er meget passende. Jakken er meget sporty i det, men jeg har også tre overgangsfrakker med et meget feminint snit som jeg kan bruge til lidt finere ting så det gør ikke så meget da denne her bare skal kunne holde mig varm. Den har snore i taljen  som gør at man stadig kan få en fin pasform og den gør jakken lidt mere feminin, noget jeg egentlig synes klæder den ret godt.

winter preperation

Vinterstøvlerne fandt jeg faktisk for små halvanden måned siden i en YouWho i Næstved Storcenter, de er fra Pavement, modellen hedder Iselin Wool og koster 899. Støvlerne er umådelig lækre indeni med pelsfoer og de er i læder. Jeg har prøvet at udskyde det så længe som muligt grundet varmen og fordi at jeg hader at bruge penge på noget jeg ikke kan tage i brug med det samme.

For to måneder siden var jeg i Århus med min svigerinde og var en tur i Gina Tricot hvor jeg købte det lækreste tørklæde til 99 kroner, modellen hedder Stina og er super lækker. Så det har været på plads længe, jeg har købt mit tørklæde i en lilla bordeaux farve men tænker at jeg vil tilføje enten det sorte, melange grå eller navy blå som et mere klassisk tiltag – og til den pris kan jeg jo sagtens købe et par stykker. Synes farven på billedet snyder lidt, da den er noget mere dyb og mørk i farven.

Støvlerne har jeg besluttet mig for at købe til den 1. nu det er blevet lidt koldere og jeg derfor snart kan begynde at bruge dem.

9 år

Udover at tilbringe min weekend i sommerhus i Rågeleje var søndag også en hel særlig dag for mig og Daniel. Vi havde nemlig 9 års dag – 9 år! Det er simpelthen så vildt men også lidt uvirkeligt.

Allerede lørdag ved midnatstid kom Daniel listende ind i soveværelset med den største buket blomster, chokolade og karklude. Han har ekstrem dårlig humor, deraf karkludene. Ham og hans ven havde tidligere på aftenen været ude og gå en tur og de havde diskuteret lidt om hvad han skulle gøre med hensyn til at vi havde 9 års dag, samtidig med at de havde passeret en have fyldt med blomster, hvor de simpelthen gik ind og spurgte om de måtte købe en buket – tilfældigvis solgte den ældre dame buketter og bandt en flot buket af hendes haveblomster.

wpid-img_20140921_123640.jpg

Sådan en start er altid god – da vi kom hjem fra sommerhuset om eftermiddagen besøgte vi mine forældre og min mor gav mig også blomster det var dog på grund af min eksamen i torsdags.

Derefter kørte vi kort ud til nogle venner lige og sagde hej og derefter hentede vi noget afsted mad og da vi så havde spist ryddede jeg lidt op efter jeg tidligere blot havde parkeret alting fra bilen i stuen. Og der sidst på aftenen kom en af Daniels venner, og han havde også blomster med da han simpelthen synes det var så imponerende med de 9 år – sikke en god ven altså!

wpid-dsc_0617.jpg

Søndag var en travl men hel igennem skøn dag. 9 år er utroligt og vi startede ud med blot at være skolekærester i en alder af 15 år. Hvad der er mere imponerende synes jeg selv er at jeg ind imellem stadig får et sug i maven som var jeg 15 år igen og nyforelsket.

wpid-img_20140808_100724.jpg

Forr mig er kærligheden altså størst af alt ❤

For at det ikke skal blive alt for rosenrødt kan jeg lige fortælle at jeg gav Daniel et gavekort til træ top klatring på Gisselfeld Gods, nærmere betegnet her. Noget jeg tror der bliver vildt fedt og sjovt at lave sammen.